Vi har modtaget følgende forslag fra Helge Gøttsche, Teglgårdsvej:

> 1) Ændring af lille programpakke med genoptagelse af den franske kanal TV5 Monde Europe. Skal en anden kanal udgå i stedet, så vil jeg foreslå at sløjfe RTL.

> 2) Medlemshøring/afstemning før ændring af programpakkerne.

Begrundelse: Jeg er meget forbavset og ked af, at Middelfart Anteneforening har fjernet TV5 Monde fra programpakke 1.
Det samme er resten af mit franskhold, som bruger Middelfart Antenneforening for at kunne se denne kanal.

P.t. er der 5 tysksprogede kanaler pakken, men ingen franske. TV5 Monde Europe sender mange fremragende natur-, kultur- og madprogrammer + gode film. Med den plads, som Frankrig og fransk kultur og sprog har i mange danskeres hjerte, så er det et stort savn at undvære TV5.