julebilledeIgen i år vises den populære julekanal Uptown Xmas TV på Ekstrakanalen i december. Her har den erstattet Viasat Ultra HD-kanalen, der forventes tilbage i pakke 3 efter forårets generalforsamling.

Ekstrakanalen kan ses af alle medlemmer – uanset programpakke. Det vil normalt ikke være nødvendigt at foretage en programsøgning for at se kanalen, der sender populære julemusikvideoer 24 timer i døgnet.

Se alle de populære musikvideoer
Du finder alle de bedste nye og klassiske julehits. Der er en god blanding af de bedste danske og internationale julehits. Fra nostalgiske videoer med Bing Crosby og Elvis til danske tv-julekalenderhits og nyere julevideoer med Justin Bieber og Rasmus Walther.

Nytårsaften slutter Uptown Xmas af med de største hits til nytårsfesten.

Glædelig jul og et godt nytår til alle.